Nextory har netop opkøbt den spanske streamingtjeneste Nubico, og inden årets udgang vil en lancering i Spanien finde sted. Foto: Tatoh/Shutterstock og pressebillede/Nextory
Lydbogsmarkedetjuni købte Nextory den spanske streamingtjeneste Nubico, som også er grundlaget for den danske lydbogsgigants lancering i Spanien i løbet af året. Dette bliver Nextorys niende marked og endnu et skridt fremad på virksomhedens internationale succesrejse.
Lydbogstjenesten Nextory etablerede sig på det danske marked i 2015 og er siden vokset med rekordfart. Udover Danmark er Nextory nu også tilgængelig i Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Østrig, Holland og Schweiz. Nu er det næsten tid til også at lancere i Spanien, som dermed bliver markedsnummer ni i rækkefølgen.
Og som et skridt på vejen har Nextory købt den spanske streamingtjeneste Nubico, som tidligere var ejet af forlaget Grupo Planeta og teleoperatøren Telefónica.
Vedligeholder stærke partnerskaber
Lanceringen i Spanien vil finde sted inden udgangen af 2021, og Nextory vil så kunne tilbyde spanske abonnenter ubegrænset adgang til et katalog med over 300.000 lydbøger og e-bøger. Ved nu at opkøbe Nubico opretholder Nextory også partnerskabet med Grupo Planeta samt med Telefónica.
Sætter Nextory på det globale kort
Ifølge Shadi Bitar, Nextorys grundlægger og CEO, er dette en aftale, der sætter Nextory på det globale landkort. Planen fremadrettet er at fortsætte sin internationale ekspansion og naturligvis at fastholde væksten. Målet er at blive en af verdens største spillere i bogbranchen.
- Det er et vigtigt skridt for os, der vil levere langsigtet værdi, siger han i en pressemeddelelse.
Grupo Planeta vil kunne nå ud til et bredere publikum
Grupo Planeta er også meget positiv over for handlen. Santos Palazzi, Head of Mass Market & Digital, mener, at forlagets katalog har mulighed for at nå ud til et endnu bredere publikum, nu hvor Nextory får ansvaret for den digitale abonnementstjeneste.