Den 15. juni udgiver Mofibo pandemidramaet Glaciär. Historien er en del af virksomhedens koncept "Mofibo Original" og vil således kun være tilgængelig for Mofibos lyttere. Foto: Pressebillede/Mofibo
LancererLydbogsgiganten Mofibo går sammen med forfatteren Camilla Läckberg og skuespilleren Alexander Karim og udgiver deres fælles værk “Glacier”. Pandemidramaet er produceret eksklusivt til lydbogsplatformens lyttere og udkommer den 15. juni.
Mofibos koncept “Mofibo Original” omfatter historier, der er skrevet og produceret eksklusivt til lydbogsplatformens lyttere. Helt unikt indhold, med andre ord. Nu spinder virksomheden videre på konceptet og indgår en aftale med Camilla Läckberg og Alexander Karim, der står bag pandemi- og kærlighedsdramaet Glacier.
“En kærlighedshistorie i Shakespeares ånd”
I Glaciär kommer du til at følge to fremmede, der holdes isoleret på hvert hotelværelse, mens en dødelig virus raser uden for vinduet og truer med at dræbe alt menneskeliv. Hvad sker der med en person i isolation? Og hvad er livet egentlig værd uden menneskelig kontakt?
Lydbogsdramaets executive producer Anna Öqvist Ragnar beskriver Glaciär som en “kærlighedshistorie i Shakespeares ånd” i en tid, hvor vi alle har mærket, hvordan ufrivillig isolation kan påvirke vores inderste. Hun er ekstremt stolt af det store team bag Glaciär, og håber, at det pandemiske drama vil vække genklang hos alle lyttere.
Udgivet den 15. juni
Glaciär udkommer på 14 sprog og lanceres den 15. juni på Mofibo i Sverige, Danmark, Finland, Island, Polen og Bulgarien. Senere på året udkommer lydhistorien også i Tyskland, Belgien, Holland, Rusland, Italien, Spanien, Tyrkiet, Mexico, Colombia og Brasilien.
Mofibos største projekt
Mofibos chef for global direct publishing, Rickard Henley, mener, at Glaciär er præcis på det rigtige tidspunkt, og at det føles fantastisk, at så mange lyttere rundt om i verden vil kunne dele historien.
– Dette er vores største projekt til dato, i forhold til hvor mange oversættelser og produktioner vi laver parallelt. Mofibo Original er nu en spændende blanding af superlokalt og skræddersyet, og globalt, siger han i pressemeddelelsen.