Både Metro-serien og Dmitry Glukhovskys nye bog The Outpost foregår i et postapokalyptisk Rusland. Foto: Oleg Krugliak/Shutterstock.com
LancererDmitry Glukhovsky er forfatteren bag den post-apokalyptiske bogserie Metro. Nu udgiver den russiske forfatter sit næste værk, Forposten, direkte i lydbogsformat sammen med Mofibo. Lydbogen lanceres i Rusland i maj og udkommer i flere lande i Europa i september.
Metro-trilogien foregår i en dystopisk fremtid og er blevet nydt af millioner af læsere verden over og oversat til over 30 sprog. Efter den succes har forfatteren Dmitry Glukhovsky nu skrevet endnu et værk i samme omgivelser. Forskellen er, at The Outpost, som den nye bog hedder, er skrevet specifikt til lydformatet og er lavet i samarbejde med streamingtjenesten Mofibo.
Nutidens publikum leder efter andre formater end den klassiske bog
I en pressemeddelelse fra Mofibo siger Dmitry Glukhovsky, at nye måder at nå publikum på er lige så interessante for ham som nye idéer til historier, især i en tid, hvor tv-serier, spil og sociale medier distraherer mange fra den klassiske læsning af bøger. Han udgav sin første bog som et gratis læserprojekt via blogs og sociale medier.
– Nu hvor lydstreamingtjenester kaster os tilbage til den mundtlige historiefortælling fra Homers tid, er jeg opsat på at benytte lejligheden til at fortælle en historie, som jeg har arbejdet på i mange år, som er bedst egnet til lyd – The Outpost, siger forfatteren.
Den nye lydbog kommer til Danmark til september
Forposten beskrives som en historie om synd, forløsning og ansvar for en verden, som vores børn vil arve. Historien foregår i et fremtidigt Rusland, knust af en frygtelig krig.
Lydbogen udkommer først i Rusland, forfatterens hjemland, den 17. maj. Dagen før har journalister chancen for at møde Dmitry Glukhovsky under en pressekonference i Moskva. I september præsenteres bogen i Danmark under Comicon-messen i Stockholm og Bogmessen i Göteborg.
Mofibo håber på nye målgrupper med den specialskrevne serie
Rickard Henley, som er Mofibos Head of Mofibo Publishing, fremhæver, at lydbogsfirmaet er glad for samarbejdet med Dmitry Glukhovsky.
– Det er selvfølgelig en fantastisk mulighed for os for at give både eksisterende lyttere og forhåbentlig nye målgrupper mulighed for at tage del i en særdeles velskrevet serie, der er specialskrevet til lydbogsformatet.